Logo Søg Åben menu
Rudolf Vrba

Rudolf Vrba

RUDOLF VRBA, født 11. september 1924 i Topoľčany i Slovakiet, død 27. marts 2006 i Vancouver i Canada. I sommeren 1942 blev han 17 år gammel deporteret til kz-lejren Majdanek i Polen og et par uger senere overflyttet til Auschwitz, først indsat i stamlejren Auschwitz I, hvor han blandt andet var en del af den såkaldte rydningskommando, der varetog indsamlingen og sorteringen af de plyndrede personlige ejendele, som fanger fra hele Europa havde medbragt ved deres ankomst til kz-lejren. Fik siden papirarbejde i udryddelseslejren Birkenaus fangeselvstyre, indtil det i begyndelsen af april 1944 lykkedes ham at flygte i følgeskab med en slovakisk medfange, Alfréd Wetzler, især motiveret af ønsket om at advare hundredtusindvis af ungarske jøder om det forestående massemord, han personligt havde bevidnet forberedelserne til. Uddannede sig efter krigsafslutningen til biokemiker i Prag i det daværende kommunistiske Tjekkoslovakiet, hoppede i 1958 af under en tjenesterejse til Israel, inden han i 1960 slog sig ned i England for at arbejde. Skrev og udgav i 1963 sine erindringer i samarbejde med journalisten Alan Bestic, samme år som han blev ført som vidne under Auschwitz-retssagerne i Frankfurt. Flyttede i 1967 til Canada, hvor han levede og arbejdede frem til sin død.

Reference udtalelser


Relaterede emner

Flugten fra Auschwitz

Bog

Flugten fra Auschwitz

Rudolf Vrba

RUDOLF VRBAS fangenskab og flugt er en af de mest uafrystelige historier fra Anden Verdenskrig. Det er én mands vidnesbyrd om den største forbrydelse nogensinde, Holocaust, men også en forbløffende fortælling om menneskets ukuelighed og mageløse vilje til at leve. Rudolf Vrba overlevede to år i dødsriget Auschwitz, inden han flygtede; ud gen

PeoplesPress.dk
Telefon: +45 3311 3311 - E-mail: info@peoplespress.dk
Facebook Twitter