Logo Søg Åben menu
Thomas Rathsack

Thomas Rathsack

Thomas Rathsack var sergent i Den Kongelige Livgarde fra 1986 og blev i 1990 optaget i Jægerkorpset som jæger nr. 229, hvor han gjorde tjeneste indtil 1994. Derefter arbejdede han i en årrække som fotograf og i IT-branchen, inden han i 2000 og 2001 var programleder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus og Afghanistan. Thomas Rathsack meldte sig igen under Jægerkorpsets faner, da USA og dets koalitionspartnere gik ind i Afghanistan i efteråret 2001, og var frem til 2008 indsat i en række specialoperationer i Afghanistan og Irak. Thomas Rathsack modtog den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, efter deltagelse i Task Force K-BAR i Afghanistan.

Thomas Rathsack blev for alvor kendt med udgivelsen af bogen Jæger – i krig med eliten (2009). Bogen vakte voldsom opstandelse allerede før udgivelsen den 2. oktober 2009. Forsvarskommandoen forsøgte at få bogen stoppet ved fogedretten, og forsvarschefen måtte senere gå af, da ansatte i Forsvarskommandoen blev afsløret i at have fabrikeret og lækket en falsk oversættelse af bogen til arabisk. Dette skete i et forsøg på at miskreditere Thomas Rathsack og herved "dokumentere”, at Al-Qaida nu var på jagt efter indholdet. Men dagbladet Politiken trykte bogen i et særtillæg, og der blev aldrig nedlagt fogedforbud mod bogen.

Jæger – i krig med eliten har nu solgt over 125.000 eksemplarer i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Bulgarien.

Thomas Rathsack arbejder idag som forfatter, foredragsholder og konsulent i sikkerhedsbranchen.

Relaterede emner

Jæger - i krig med eliten

Dennis Drejer - Thomas Rathsack

Thomas Rathsack er en af Danmarks højest dekorerede soldater. Efter en række hemmelige operationer i Afghanistan modtog han sammen med sin enhed fra Jægerkorpset en af de fineste militære udmærkelser, Presidential Unit Citation, som tildeles soldater, der har udvist helt usædvanligt heltemod ansigt til ansigt med fjendtlige tropper. Det skete i al

PeoplesPress.dk
Telefon: +45 3311 3311 - E-mail: info@peoplespress.dk
Facebook Twitter