Logo Søg Åben menu
christian-poulsen_n.jpg

Fakta & info

Format: Bog, E-bog
Udgivelsesdato: 2010-11-22
Udgivelsesår: 2010
Forlag: People’sPress
ISBN: 978-87-7108-088-9

Christian Poulsen – Fodboldnomade

Christian Poulsen havde været ét år i den italienske storklub Juventus, da den pludselig ville af med ham og begyndte at sende ham smæde-sms’er. Det var sommeren 2009. Men Christian ville ikke sælges. Han kunne ikke byde sin familie at skulle bryde op på ny. Så han valgte at blive og kæmpe for en plads på holdet.

Et turbulent år senere rejste Christian til VM i Sydafrika 2010 med det danske fodboldlandshold. Han havde været skadet store dele af året, men også formået at markere sig positivt i galehuset Juventus. Han var én af dem, fremtiden skulle bygges på, forstod man på klubben efter en rædselssæson. Med den bevidsthed tog Christian til VM og på sommerferie.

Men sådan kom det ikke til at gå. Et trænersæde blev ledigt hen over sommeren i Liverpool FC, Christians tidligere træner i F.C. København, Roy Hodgson, kom til, og vupti var det ’farvel, Torino’ og ’goddag, Liverpool’ for familien Bjørnshøj Poulsen. Fodboldnomaden var på træk igen.

I fire år har journalisten Stig Matthiesen været medpassager på Christian Poulsens færd fra Spanien til Italien og England og fulgt ham både på fodboldbanen og de indre linjer. Undervejs har de talt om Christians liv og karriere, drømme og håb, og forsøgt at indkredse, hvad det vil sige at være fodboldspiller, far og ægtemand i en forskruet og skruppelløs verden som moderne topfodbold. Hvor økonomisk frihed er en selvfølge og personlig frihed en umulighed.

Fodboldnomade er blevet et tankevækkende og nærgående portræt af en af Danmarks bedste fodboldspillere og et kalejdoskopisk studie i fodboldverdenens mange uhellige alliancer imellem pengemænd, magthavere og politikere, som få steder udfolder sig mere spektakulært end i Berlusconis Italien og skandale- og kriseplagede Juventus.

Se også:   Uddrag

Anmeldelser

Nogen har gjort sig umage, og det kan man godt forstå, for Fodboldnomade, skrevet af Stig Matthiesen, der igennem fire år har fulgt Poulsen skifte den ene defensive midtbane i den absolutte verdenselite ud med den anden, er en virkelig god biografi.
Information

Relaterede emner

Der er noget ved alting - bogen

Bog

Der er noget ved alting - bogen

Poul Krebs - Stig Matthiesen

Da Poul Krebs sidste vinter fik muligheden for at rejse til Austin, Texas, og indspille ny musik med Bob Dylans leadguitarist og kapelmester, Charlie Sexton, som producer, tvivlede han ikke. Poul forlod sin egen musikalske komfortzone for at udfordre sig selv som sangskriver på  et nyt sprog.   Albummet Magnolia Tales (2011) satte nye

Victors valg - en mors beretning

Bog

Victors valg - en mors beretning

Lone Kristensen - Stig Matthiesen

LONE KRISTENSENS VERDEN GIK I SORT FÅ DAGE FØR HENDES 50-ÅRS FØDSELSDAG.   I en mail forfattet på vej mod Syrien skrev hendes 20-årige søn Victor, at han aldrig mere ville vende hjem.   Han ønskede det bedste for sin mor, far og søster i Aarhus. Nu ville han leve og dø for Allah.   Da Lone Kristensen ni måneder senere mod

PeoplesPress.dk
Telefon: +45 3311 3311 - E-mail: info@peoplespress.dk
Facebook Twitter