Logo Søg Åben menu
de-broed-isen_n.jpg

Fakta & info

Format: Bog
Udgivelsesdato: 2010-10-21
Udgivelsesår: 2010
Forlag: People’sPress
ISBN: 978-87-7108-103-9

De brød isen

Danmark blev nummer otte ved B-VM i 1997 og var tæt på nedrykning til den C-gruppe, de havde forladt seks år tidligere. I 2010 spillede det danske landshold kvartfinale mod Sverige ved et VM, hvor de slog stærke nationer som Finland, USA og Slovakiet. I ishockey er Danmark en lilleputnation med kun 4000 registrerede spillere. Hvad er der sket på de 13 år?

De brød isen er en fortælling om de danske ishockeyspilleres gennembrud i NHL. Kun få nye spillere hvert år får opfyldt drømmen om en karriere i verdens bedste ishockeyliga. Siden 2006 er seks unge, danske spillere gået hele vejen og har brudt isen ind til en ishockeyverden, hvor pengene er enorme. Men hvor kravene er mindst lige så store.

Carsten Ritter har fulgt mange af spillerne, siden de spillede svensk juniorishockey. De brød isen er ni portrætter af danske ishockeyspillere – blandt andre Frans Nielsen, Peter Regin og Jannik Hansen. Med målrettethed og gennem hård, udmarvende træning, jagtede de alle drømmen om en kontrakt i NHL. Nogle måtte give op undervejs. Også de fortæller deres historie. Disse unge mænd og deres bedrifter i NHL har ført dansk ishockey op på et helt nyt niveau. Det er det, der er sket de sidste 13 år …

Se også:   Uddrag
PeoplesPress.dk
Telefon: +45 3311 3311 - E-mail: info@peoplespress.dk
Facebook Twitter