Logo Søg Åben menu
overlevelse_n.jpg

Fakta & info

Format: Bog
Udgivelsesdato: 2008-05-27
Udgivelsesår: 2008
Forlag: People’sPress
ISBN: 978-87-7055-266-0

En lille guide til overlevelse

En lille guide til / En lille fortælling om 'Overlevelse'
Klimaet ændrer sig dramatisk. Kloden bevæger sig mod kritiske smertegrænser. Men det er svært for det enkelte menneske at overskue, hvad forandringerne betyder, og hvad man selv kan gøre for at bremse opvarmningen. Cavlingvinderen Jørgen Steen Nielsen har skrevet en todelt bog, som dels giver læseren et indblik i, hvad der foregår med klimaet, dels er en brugsguide til, hvordan man i dagligdagen kan leve klimavenligt.

Del 1, Fra klimatrussel til grøn revolution, beskriver en af de største udfordringer, menneskeheden har været stillet over for. Hvad er det for mekanismer i det globale klima, vi har sat på spil, og hvad er mulighederne for at bremse opvarmningen? Bogen beskriver, hvordan en ny grøn revolution er ved at bryde igennem i erhvervslivet. Den beretter om et politisk system, der hænger fast i fortiden og svigter fremtiden. Og den diskuterer, hvordan vi borgere kan skabe nye vaner og holdninger og dermed blive en del af den nødvendige omstilling.

Del 2, Fra sort samvittighed til grøn hverdag, er en let anvendelig, længe savnet brugsbog med konkrete eksempler på, hvad hver enkelt kan gøre for at mindske det enorme spild af energi, vores livsstil i dag fører med sig. Bogen giver praktiske råd til en grønnere hverdag, men inspirerer også til nye tanker om den måde, vi bor, rejser, forbruger og arbejder på. Guiden knytter således forbindelsen mellem det private og det politiske, det praktiske og det principielle. 

Overlevelse henvender sig til enhver, som gerne vil gøre sit til at sikre et klima og en verden, som også vore børn og børnebørn kan trives med.

Anmeldelser

Samlet kan jeg på det varmeste anbefale denne kloge bog … Læs den inden klimatopmødet!
Michael Stoltz, Politiken
PeoplesPress.dk
Telefon: +45 3311 3311 - E-mail: info@peoplespress.dk
Facebook Twitter