Logo Søg Åben menu
gamle-hansen_n.jpg

Fakta & info

Format: Bog, E-bog
Udgivelsesdato: 2012-11-15
Udgivelsesår: 2012
Forlag: People’sPress
ISBN: 978-87-7108-919-6

Gamle Hansen

Jørgen Hansen er en af de største og mest karismatiske boksere, Danmark nogensinde har set. Han var 36 år, da han i 1979 sendte den engelske europamester Dave „Boy" Green til tælling i en kamp, der er gået over i boksehistorien. Med sin lynende højre blev „Gamle Hansen" et ikon, og danskerne elskede den nordjyske rørlægger med den lune humor og de hurtige punchlines.
 
I de første år som professionel var Jørgen Hansen en middelmådig bokser, der ofte var udskældt i pressen, men da den ugandiske amatørverdensmester Ayub Kalule kom til Danmark i 1976, vendte karrieren. „Gamle" Hansen fandt sin anden ungdom, vandt ni europamesterskaber og rakte ud efter en VM-kamp i USA.
 
Gamle Hansen er historien om bokseren, der fik tæsk som dreng og indimellem i ringen slog fra sig i ren angst. Oftest var han farligst, når han blev presset, men med en kompleks psyke kunne han også finde på nærmest at opgive uden kamp.
 

Som 39-årig – og efter mere end tyve års gigantiske op- og nedture, skan-daler, triumfer, sygdom og uhyggelige knockout – sagde Jørgen Hansen stop. I dag har han fået konstateret demens, men langtidshukommelsen er stadig skarp og i selskab med Mogens Palle, Hans Henrik Palm, Ayub Kalule og mange flere fortæller han i GAMLE HANSEN om en karriere uden sidestykke i dansk boksning.

Se også:   Uddrag

Anmeldelser

"Gamles" historie er ikke blot historien om en mand, der blev bokser på trods, men også dansk idrætshistorie om overgangen fra amatørsport til professionel sport og alle de sværdslag, det bragte med sig
Jyllands Posten
Jørgen Hansen var en ringens gentleman og det er i dette interessante spændingsfelt mellem mandens harehjerte og uventede evne til indimellem at slå knockout at den store læseroplevelse venter.
Midthimmerlands folkeblad
Vejle Amts Dagblad
PeoplesPress.dk
Telefon: +45 3311 3311 - E-mail: info@peoplespress.dk
Facebook Twitter