Logo Søg Åben menu
graesset-er-altid-gronnere-i-brasilien_n.jpg

Fakta & info

Format: Bog, E-bog
Udgivelsesdato: 2014-05-22
Udgivelsesår: 2014
Forlag: People’sPress
ISBN: 9788771378979

Græsset er altid grønnere i Brasilien

Med fem VM-titler og en nærmest endeløs række af stjerner op gennem historien er Brasilien fodboldens stormagt nr. 1. Inden det forestående VM har den svenske korrespondent og brasilienkender Henrik Brandão Jönsson rejst det mægtige land tyndt for at trænge ind under huden på det brasilianske folks forhold til det smukke spil. Et forhold, der er lige så passioneret og voldsomt, som det komplekse brasilianske samfund er.

Resultatet er et brag af en bog, der tager læseren med langt ind i den brasilianske virkelighed og møder nogle af de største fodboldprofi ler. Blandt andre måltyven og problemmageren Romário, der i dag er toppolitiker, trænerlegenden Mario Zagallo, vidunderbarnet Neymar og i den mere kuriøse ende: driblelegenden Garrinchas uægte svenske søn. Læs også om 80’ernes landsholdskaptajn, Sócrates, som satte gang i demokratibevægelsen og væltede militærdiktaturet. Om VM-målmanden Barbosa, der lukkede et mål ind og aldrig blev tilgivet. Og om Confederations Cup i 2013, hvor befolkningen satte bål i gaderne, og landsholdet rejste sig af asken.

Græsset er altid grønnere i Brasilien skildrer den brasilianske fodbolds historie fra Charles Miller, der gik i land i 1890’erne med Brasiliens første læderkugle under armen, over Pelé og den gyldne generation til vore dages titelaspiranter med Neymar i spidsen. Men det er lige så meget en bog om nutidens Brasilien – et land, som i det nye århundrede har undergået kæmpe omvæltninger og i dag udgør en af verdens stærkeste økonomier.
PeoplesPress.dk
Telefon: +45 3311 3311 - E-mail: info@peoplespress.dk
Facebook Twitter