Logo Søg Åben menu
harry-motor_n.jpg

Fakta & info

Format: Bog
Udgivelsesdato: 2010-02-09
Udgivelsesår: 2010
Forlag: People’sPress
ISBN: 978-87-7055-822-8

Harry Motor - Succes og brændte broer

Harry Motor er en dansk legende i stil med Simon Spies. Han er en af de dygtigste og mest karismatiske ledere og sælgere, vi har haft i Danmark. Han er kendt som den barske og kreative topleder for Volvo i Danmark og Australien, men også som foredragsholder, rallykører og mangeårig bestyrer af FDM’s Tekniske Brevkasse. Efter sigende skulle DSB’s bilgale Harryfigur være inspireret af ham.

I Succes og brændte broer fortæller Harry Motor om sin opvækst i et fattigt hjem i Vejle, om hvordan han gjorde lynkarriere, fik succes og tjente mange penge som bilsælger og leder. Men det er også en smertefuld fortælling om den pris, han betalte for succesen: Tre forliste ægteskaber og børn, der har slået hånden af ham. Han er i dag 89 år og lever sammen med en 42 år yngre kvinde.

I bogen, der er skrevet i samarbejde med forfatter Jens Larsen, deler Harry også rundhåndet ud af sine sælgererfaringer og giver praktiske og brugbare råd til den, der vil have succes med salg og ledelse.

PeoplesPress.dk
Telefon: +45 3311 3311 - E-mail: info@peoplespress.dk
Facebook Twitter