Logo Søg Åben menu
kanoeflet-i-koebenhavn_n.jpg

Fakta & info

Format: Bog
Udgivelsesdato: 2005-06-14
Udgivelsesår: 2005
Forlag: People’sPress
ISBN: 978-87-91693-22-9

Kanøflet i København

H.C. Andersen og Det Kongelige Teater
H.C. Andersen er en person, som alle danskere kan forholde sig til. Vi mener at kende ham som den store eventyrdigter, der gik så gruelig meget igennem, før han blev verdensberømt. Kanøflet I København giver dog et noget mere nuanceret billede af den store dansker.

I strømmen af bøger, der udgives i anledning af 200-året for hans fødsel, skiller den sig ud på flere måder. Dorthe Sondrup Andersen, der sidste år udgav den anmelderroste Guldlader uden forgyldning, koncentrerer sig om første del af H.C. Andersens liv, der var målrettet mod en karriere på Det Kongelige Teater. Denne periode bruger hun som baggrund for sin fortolkning af H.C. Andersens karakter og hans forhold til sig selv og sine omgivelser.

I modsætning til de fleste andre behandlinger af H.C. Andersen tager denne bog hans forfatterambitioner for pålydende. Med udgangspunkt i hans barndom gør Dorthe Sondrup Andersen rede for, hvordan hans egentlige livsmål ikke handlede om at blive digter, men om at blive meget berømt, og et af formålene hermed var – ikke uventet i betragtning af hans fattige barndom – at blive rig. Dengang gik vejen til berømmelse ofte over Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv.

Under enevælden var det forbudt at beskæftige sig med politik og andre kontroversielle emner, så alles opmærksomhed koncentrerede sig i stedet om teatret på Kongens Nytorv. Her kunne selv børn af ubemidlede forældre gøre strålende karriere som skuespiller, operasanger eller balletdanser. Og det er da også her, den unge Andersen med alle midler forsøger at få en fod indenfor – som balletdanser, operasanger, skuespiller – det er ligegyldigt, blot det foregår på den københavnske scene. Da dette mislykkes, begynder hans desperate bombardement af de skiftende direktører med mere eller mindre færdige manuskripter, indtil det endelig lykkes ham at få et skuespil optaget.

Gennem Dorthe Sondrup Andersens beskrivelse bliver Det Kongelige Teater levende for øjnene af læseren. Vi møder teatrets ledelse og personale samt teatrets foretrukne dramatikere og komponister. Berømtheder som Johanne Luise Heiberg, solodanserinde Lucile Grahn, syngemester Siboni, balletmester Bournonville, forfatterne Oehlenschläger, B.S. Ingemann, Johan Ludvig Heiberg, komponisterne Weyse og Kuhlau – alle træder de i karakter ved mødet med det unge multitalent fra provinsen.

Anmeldelser

Det er en herlig bog, en fornem tilføjelse til mesterstykket Guldalderen uden forgyldning, og dermed et kulturhistorisk forfatterskab der ikke mere er lovende, men for fulde sejl.
Information

Relaterede emner

Guldalder uden forgyldning

Bog

Guldalder uden forgyldning

Dorthe S. Andersen

Guldalderen er Danmarkshistoriens mest celebrerede tid. Det ene geni efter det andet travede Københavns gader tynde, fra Kierkegaard til Ørsted til Oehlenschläger og Baggesen. Men i nutidens lovsang til ånd og kunst har vi forsømt at kigge bag facaden, hvor det intime liv udspillede sig.   Bogens forfatter tager os med på en underholdene l

PeoplesPress.dk
Telefon: +45 3311 3311 - E-mail: info@peoplespress.dk
Facebook Twitter