Logo Søg Åben menu
thomas_svaneborg_bank_hi_n.jpg

Fakta & info

Format: Bog, E-bog
Udgivelsesdato: 2016-10-14
Udgivelsesår: 2016
Forlag: People’sPress
ISBN: 9788771598056

Kunsten at tømme en bank – og slippe godt fra det

En lille kreds af pengemænd og pensionsdirektører spillede højt spil, bluffede og vandt, da de købte FIH Erhvervsbank ud af et islandsk konkursbo og lokkede staten til at lappe hullerne med en skræddersyet bankpakke. I dag er FIH Erhvervsbank ved at blive lukket. Banklicensen er afleveret og kunderne smidt ud. På fem forbløffende år er det lykkedes at afvikle Danmarks engang femtestørste bank. Det har været dramatisk for bankkunderne, men ejerne kan smile hele vejen ud af banken, for på kistebunden ligger der fire milliarder kroner.

I en insiderberetning om swaplån, svimlende bonusser og et statsgaranteret finansielt cirkus går erhvervsjournalist Thomas G. Svaneborg bag om dramaet om lukningen af FIH Erhvervsbank. Med adgang til tidligere nøglemedarbejdere, vragede bankkunder, insidere fra finansbranchen og stakke af fortrolige dokumenter afdækker han, hvordan staten gik ind som bagmand, da storkapitalen og almindelige arbejdende danskere gik sammen om at tømme en bank – og slap godt fra det. 

Kunsten at tømme en bank

Anmeldelser

Svaneborg har papirerne og kilderne i orden, og samlet set er det en spændende og også rystende beretning om endnu en facet af finanskrisen og det, der skabte den: Den manglende respekt for andres penge, som i årene inden krisen tog bolig i direktører og bestyrelser i bankverden, hjulpet på vej af bonusprogrammer, der inspirerede til uhæmmet og risikabel vækst, serviceret af uetiske og tvivlsomme bankmetoder.
BO MALTENSEN – POLITIKEN
Thomas Svaneborgs meget interessante og velskrevne fortælling om FIH’s sidste år sætter også fokus på, om der kan stilles særlige moralske krav til en investor som ATP, som er baseret på midler tvangsudskrevet hos alle voksne danskere. Bogen er et eksempel på, at et emne, der umiddelbart lyder knastørt, i hænderne på en dygtig journalist og formidler kan foldes ud som en spændende fortælling om endnu en udløber af finanskrisen i Danmark. Læs den!
LARS LØCKE – NORDJYSKE
PeoplesPress.dk
Telefon: +45 3311 3311 - E-mail: info@peoplespress.dk
Facebook Twitter