Logo Søg Åben menu
lenz_forside_n.jpg

Fakta & info

Format: Bog, E-bog
Udgivelsesdato: 2015-04-28
Udgivelsesår: 2015
Forlag: People’sPress
ISBN: 9788771372823

Lenz

LENZ er historien om embedsmanden, der var hovedmistænkt i en af de største danske spionsager siden krigens tid. Det er historien om en ung mands opstigen fra proletariatet i Københavns Sydhavn til eurokratiet i Bruxelles. Om den mest venstreorienterede generation nogensinde. Og om det skridt videre, bogens hovedperson gik for den højere sag og for sine hemmelige arbejdsgivere i den østtyske efterretningstjeneste Stasi.

LENZ er en dokumentarisk beretning baseret på aktindsigter fra det centrale Stasi-arkiv i Berlin, historiske arkivalier og samtaler med centrale mundtlige kilder, der kender hovedpersonen siden hans barn- og ungdom. Bogen afdækker den fortid, hovedpersonen endnu ikke vil stå ved, og det bitre efterspil, hans sag fik, da den blev politisk.
 

Anmeldelser

Mikael Busch leverer nye og interessante brikker i puslespillet om Stasi-spionen Morten Jung … Buschs  fremstilling af denne både typiske og atypiske danske koldkrigshistorie er fængslende læsning. Vi kommer tæt på de mennesker og miljøer, der i afgørende grad prægede hans barndoms- og ungdomsår, og vi bliver vidne til det efterspil, som historien fik for de mennesker, der mange år senere kom på avisernes forsider i forbindelse med Lenz-sagen.
Jyllands-Posten
Spændende og vedkommende læsning og fint afbalanceret, så hverken koldkrigere eller apologeter retfærdigvis kan komme med indvendinger.
Politiken

Relaterede emner

Knud og Vera

Bog

Knud og Vera

Mikael Busch

Vera Wollenberger opdager i 1991, at hun i årevis er blevet forrådt af sin mand, den danskfødte digter Knud. Siden parrets første romance i 1980 har han fungeret som hemmelig meddeler for DDR’s sikkerhedstjeneste, Stasi. Han har spioneret og konspireret og givet Stasi et forspring i kampen mod Vera og hendes venner i DDR’s dissidentmiljø. ”Nu skal

PeoplesPress.dk
Telefon: +45 3311 3311 - E-mail: info@peoplespress.dk
Facebook Twitter