Logo Søg Åben menu
montmartre_n.jpg

Fakta & info

Format: Bog
Udgivelsesdato: 2010-11-08
Udgivelsesår: 2010
Forlag: People’sPress
ISBN: 978-87-7108-104-6

Montmartre i Nørregade – Mig og Monten

”Det var en heftig periode i København. Musik fra andre verdensdele var pludselig blevet tilgængelig. Nye koncertformer og nye festivals dukkede op. Alt var muligt. Alt var tilladt. De store årgange fra efterkrigstiden var blevet voksne og vidste, hvad de ville. Der var en stor åbenhed for ny musik. Der var en stor musikalsk kvalitetsbevidsthed. Og alle var sultne efter at høre musikken live.”
 
Den 15. september 1976 i København stod en blandet skare af mennesker i Nørregade foran nr. 41 og ventede på, at dørene til det tidligere Adlon skulle gå op og spillestedet Montmartre genopstå.

Bassist og kapelmester Charles Mingus, der skulle spille på åbningsaftenen, var indlogeret på Hotel Adlon i samme bygning, og inde i de nedslidte, men nymalede lokaler gik aftenens vært, Kay Sørensen, nervøst rundt med en Grøn Tuborg inden for rækkevidde.

Med var også en ung militærnægter, Niels Christensen, der gjorde tjeneste hos Det Danske Jazzcenter. Han gik til hånde, men blev hurtigt forfremmet til musikchef – og var det frem til 1989, da Montmartre efter Kay Sørensens død skiftede ejere.
 
Niels Christensen fortæller i denne bog om musikerne og publikum, om koncerterne og natdiskoteket,
om tiden, stedet og om forholdet til den legendariske Jazz-Kay. Og så selvfølgelig om den kærlighed til musikken, der driver værket – spændingen og nysgerrigheden før den næste koncert, og glæden ved genhøret.
 

Bogen er rigt illustreret med fotos af Gorm Valentin.

Se også:   Uddrag
PeoplesPress.dk
Telefon: +45 3311 3311 - E-mail: info@peoplespress.dk
Facebook Twitter