Logo Søg Åben menu
tro-mod-tro_n.jpg

Fakta & info

Format: Bog, E-bog
Udgivelsesdato: 2006-08-29
Udgivelsesår: 2006
Forlag: People’sPress
ISBN: 978-87-7055-023-9

Tro mod tro

Hvad skal den latterlige nadver til for? Hvad kan Kathrine Lilleør bidrage med, når forældre har mistet et barn? Hvor går Naser Khader hen, når han har brug for trøst? Kan kristendommen ikke lide sex? Skal tørklædet forbydes? Skal vi have statsmoskéer i Danmark?... De kunne blive ved. Og det gør de.

Da præst Kathrine Lilleør og medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre Naser Khader mødte hinanden for første gang, kom Khader til at sige noget om teologi, som Lilleør ikke var enig med ham i. Det førte til en længere debat de to imellem - og et venskab. De er stadig venner og udfordrer hinanden med spørgsmål, der har rod i to forskellige kulturer, islam og kristendom.

Kathrine: For mig var der noget velkendt over dig fra begyndelsen, for du ligner simpelthen mændene i min familie, og det er uanset hårfarve. Og selv om vores udgangspunkter er meget forskellige, er der mange ting, jeg føler, jeg kender til helt intuitivt. Jeg tror, det har noget at gøre med det engagement, du har, dit mod og din stædighed. Du brænder for det, du skal have gennemført, og det, du vil. Det kan jeg genkende, især fra min bedstefar.
Naser: Det vil sige, at din bedstefar var skabsaraber?
Kathrine: Ja, på den måde er der en form for kendthed mellem os, som når man møder en rigtig god ven. Men det er helt grundlæggende, at den ene ved noget om noget, som den anden ikke ved, og det er jo altid frugtbart i en vennesamtale. At man får noget at vide. Og sådan har vi brugt hinanden fra starten.

Der er noget på spil i samtalerne, der strækker sig over et års tid, og når vidt omkring i såvel islam som kristendom.

For Naser Khader har projektet altid været at få rødderne med i en vestlig og demokratisk verden. Det handler om integration, om at bringe islam ind i det 21. århundredes virkelighed med respekt for de værdier, den religiøse praksis har med sig. Men det handler samtidig om at vedkende sig sine egne rødder og den muslimske tro, der efter at være blevet tævet ind i ungdommen i Syrien af bedstefaderen, og spottet som forkert i de ortodokse muslimske miljøer, i dag har fået ny værdi for Khader.

For præsten Kathrine Lilleør har troen altid været fundamentet, men også hun har måttet gøre op med dele af sin kristne fortid og finde sin egen vej. Og den ligger bestemt hverken tæt på Søren Krarup, Thorkild Grosbøll eller de ny-missionske bevægelser. Det er dansk folkekirke, og den er et hjerteanliggende.
 
Bogen blev første gang udgivet I 2005.

Anmeldelser

Tro mod tro rummer flere tankevækkende diskussioner om landets to største religioner.
BT

Relaterede emner

Liv og ledelse

Bog

Liv og ledelse

Kathrine Lilleør

Lars Nørby set af Kathrine Lilleør   Da Lars Nørby Johansen som ny direktør for Falck varslede massefyringer i den gamle, familieejede virksomhed, klappede de ansatte af ham. Hvad er det, han kan? Var han deres bøddel eller deres redningsmand? Forfører eller fører? I sin interview-biografi om manden, der er blevet et symbol pågod virkso

Hanan Syrien

Bog

Hanan Syrien

Birgitte Wulff - Hanan Al-Daher - Naser Khader

DER BOR EN DISSIDENT I DE RØDE BLOKKE LANGS KOLDINGVEJ. Hun er 37, skilt og mor til fire børn fra to ægteskaber. Det halve liv, hun levede i Syrien, var fyldt med underkastelse, sorg og savn. Men hun har besluttet, at det nye liv i Vejle ikke skal leves i skyggen af det gamle. Hun skrottede tørklædet, da hun i 2014 rejste ind over grænsen t

PeoplesPress.dk
Telefon: +45 3311 3311 - E-mail: info@peoplespress.dk
Facebook Twitter