Logo Søg Åben menu
uden_dig_er_der_intet_os_forside_bibi_n.jpg

Fakta & info

Format: Bog, E-bog
Udgivelsesdato: 2015-10-27
Udgivelsesår: 2015
Forlag: People’sPress
ISBN: 9788771590999

Uden dig er der intet os

En fascinerende beretning om det halve år, hvor den koreanskamerikanske journalist Suki Kim underviste den nordkoreanske elites sønner i engelsk. Suki Kim er født og opvokset i Sydkorea og har altid været optaget af Nordkorea, hvor en del af hendes familiemedlemmer uheldigvis befandt sig, da landet blev delt i to. Da hun får mulighed for at tage til landet sammen med en kristen organisation, slår hun til med det samme. På et stærkt bevogtet universitetsområde afskærmet fra resten af samfundet møder hun de unge studerende, der ved chokerende lidt om resten af verden og udviser total troskab mod styret og deres Store Leder.

Hun nærer en drøm om at åbne deres øjne en smule for omverdenen og går så langt, hun kan under den strenge censur, hun er underlagt. Men som tiden skrider frem, og hun kommer til at holde af de unge mænd, går det op for hende, at det i værste fald får dem slået ihjel eller som minimum ødelægger deres chance for at en blot tålelig tilværelse i det nordkoreanske samfund, hvis hendes projekt lykkes.
 
PeoplesPress.dk
Telefon: +45 3311 3311 - E-mail: info@peoplespress.dk
Facebook Twitter